Officielt: FCN har solgt Damsgaard til Serie A-klub

0

Officielt: FCN har solgt Damsgaard til Serie A-klubFC Nordsjælland har i dag solgt Mikkel Damsgaard til Serie A-klubben Sampdoria. Han skifter til den italienske klub til sommer.

FC Nordsjælland kunne torsdag offentliggøre et stort salg i form af kreatøren Mikkel Damsgaard, som er solgt til Sampdoria.

19-årige Damsgaard har udviklet sig til en stor profil på FCN-mandskabet, som han altså forlader til sommer til fordel for Serie A-klubben.

LÆS OGSÅ: Avis: Så meget tjener FCN på Damsgaard-salget

“Det har været en fantastisk proces mellem klubberne og mig selv i det her forløb, og den sætter jeg stor pris på,” siger Damsgaard i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Min fremtid er nu på plads, og jeg ved, jeg til sommer skal til en klub som rigtig gerne vil have mig, og som jeg fik bekræftet alle de gode indtryk omkring, da jeg besøgte dem.”

“I Sampdoria er der gode mennesker, og det er en spændende klub. Når det er sagt, så glæder jeg mig til at spille sæsonen færdig her i Nordsjælland, for det betyder meget for mig at kunne slutte ordentligt af og vise, hvor meget denne her klub betyder for mig.”

“Jeg elsker fodbold, og jeg glæder mig til at kunne spille endnu flere kampe og længere tid i klub, som jeg har nydt at spille i lige siden jeg kom til som dreng.”

Mikkel Damsgaard står i øjeblikket noteret for 77 kampe for FCN hidtil.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE