Officielt: Brøndby køber 25-årig offensivspiller

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby IF sikrer sig endnu en forstærkning i dag. Nu har klubben også hentet en ny offensivspiller i form af 25-årige Ousmane Sow.

25-årige Ousmane Sow er ny spiller i Brøndby IF.

Superliga-klubben er købt i polske Gornik Zabrze, og Sow har fået aftale til sommeren 2030.

Brøndby oplyser, at Sow kan benyttes på flere offensive positioner, men at han betegnes som højrekant.

“Jeg har set videoer med fansene, og det er tydeligt, at det er en klub med mange fantastiske fans, som jeg glæder mig vildt til at møde,” udtaler Ousmane Sow til Brøndby IF’s hjemmeside og fortsætter:

“For mig var Brøndby det bedste valg, og for min udvikling er det her et stort og vigtigt skridt.”

“Det er en klub med ambitioner, der matcher mine egne, og det er en klub, der har vist mig stor tillid – ikke mindst ved at vise, hvor meget de vil have mig. Jeg vil give alt, jeg har, for at leve op til den tillid.”

Ifølge det polske medie Meczyki, så lyder transfersummen på cirka 22,5 millioner kroner plus bonusser.

Han har fået trøjenummer 22 i klubben.

BIF-fodbolddirektør: En atypisk vej til toppen

“Ousmane har haft en atypisk og på mange måder interessant vej til toppen, men det har ikke kunnet undgå at falde os i øjnene, hvad han har præsteret i Polen det sidste halve års tid. Han har en evne og lyst til at udfordre, en stor eksplosivitet og ikke mindst en målfarlighed, vi tror på kan oversættes til Superligaen,” siger Brøndby IF’s fodbolddirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Med sine kvaliteter kan Ousmane skabe uro i modstandernes forsvar og begejstring på lægterne. Det er i dén grad brugbare egenskaber i en klub som vores, og derfor glæder jeg mig over, at han nu skal være en del af Brøndby.”

Ousmane Sow har repræsenteret Gornik Zabrze siden februar 2025, hvor han nåede at spille 32 kampe, score ti mål samt levere tre oplæg.

Officielt: Man. City henter Premier League-profil
Officielt: FCM sikrer sig tidligere BIF-angrebsprofil

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE