Officielt: FCN-kantspiller til norsk klub

0

Officielt: FCN-kantspiller til norsk klubFC Nordsjælland har taget afsked med den 20-årige kantspiller, Adnan Mohammad, der skifter til norske Arendal.

FC Nordsjælland har valgt at skille sig af med klubbens 20-årige kantspiller, Adnan Mohammad.

Han fortsætter i stedet hos den norske klub Arendal, som spiller i den næstbedste række i Norge.

“Adnan har kæmpet for at komme tættere på mere spilletid, men konkurrencen har været hård og derfor giver det mere mening for Adnan at komme til en ny klub, som kan give ham mere spilletid. Vi ønsker Adnan held og lykke i fremtiden,” fortæller FC Nordsjællands sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

Mohammad fik sin seniordebut for klubben i september 2015. Han nåede i alt at spille 12 førsteholdskampe for FCN, hvor han fik nettet to gange. Det skete mod AB Tårnby i DBU Pokalen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE