Officielt: FCN køber norsk back-talent

0
FC Nordsjælland

Foto: Shutterstock

FC Nordsjælland har købt nyt blod til back-positionen i form af norske Runar Norheim. Han skifter fra Tromsø.

FC Nordsjælland har i dag købt den talentfulde back, Runar Norheim.

20-årige Norheim har signeret en femårig kontrakt med FCN.

Han er blevet købt fri af sin kontrakt med Tromsø.

Transfersummen lyder på 17 millioner kroner ifølge TV 2 Norge.

Han opnåede 91 kampe, seks mål og 19 assists for Tromsøs førstehold.

I Tromsø kan han både bryste sig af at være klubbens yngste debutant og yngste målscorer for førsteholdet i en alder af 15 år og fire måneder og 16 år og seks måneder.

“Runar er en spiller som trods sin unge alder har god erfaring. Han er derfor også en spiller, vi har kendt gennem mange år, og hans udvikling igennem de seneste sæsoner har imponeret og gjort, at vi tænker, han er den helt rette profil at tilføje vores fodboldhold,” udtaler FCN-direktør Alexander Riget til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Runar har spillet mange forskellige positioner i løbet af sin karriere, og vi ser ham primært som en spiller, der skal operere på back-positionen.”

“Runar kommer med en rigtig god fysik, han har en høj topfart og kan arbejde højintenst – alt sammen egenskaber vi synes vi har manglet lidt i vores spil både i foråret og her i starten af denne sæson.”

Norheim: En nem beslutning

“Jeg glæder mig til at komme i gang, for det føles som det helt rigtige skridt for mig. Jeg kender ikke så meget til Superligaen endnu, men det er virkelig stort for mig at stå her nu og have underskrevet en kontrakt med denne fantastiske klub,” fortæller Runar Norheim til FCN’s hjemmeside og uddyber:

“Det var ikke en svær beslutning for mig, da jeg hørte om de planer, som FC Nordsjælland har, og den måde man spiller fodbold på. For jeg tror, at jeg kommer til at passe godt ind. Jeg har et offensivt mindset, jeg vil gerne angribe og score mål, og det passer perfekt med FC Nordsjælland. Her handler det ikke om at stå dybt i defensiven og satse på en dødbold. Det handler om at have bolden og angribe, og det er lige mig.”

“Mit mål er at vinde en masse kampe. Jeg vil gerne være med i de store kampe, og jeg vil også gerne gå ind til dem med en tanke om, at vi kan vinde dem. Det er sådan, jeg er. Så målet er at vinde nogle kampe og komme med i top seks, og når vi så er kommer dertil, så håber jeg, at vi også kan vinde nogle kampe der, så vi måske kan komme ud i Europa.”

“Og så glæder jeg mig til at spille på Right to Dream Park og på det nye kunstgræs. Jeg er jo vokset op på kunstgræs og har virkelig spillet på nogle dårlige baner undervejs, så det bliver på alle måder helt perfekt at spille her.”

Medie: Real Madrid vil hente Bayern-forsvarer gratis
Officielt: Leverkusen henter ex-Real-spiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE