Officielt: FCN lejer Mads Bidstrup i Brentford

0

Officielt: FCN lejer Mads Bidstrup i BrentfordFC Nordsjælland lejer 20-årige Mads Bidstrup i Premier League-danskerklubben Brentford. Han har fået kontrakt til sommeren.

Mads Bidstrup forlader Brentford for en stund til fordel for FC Nordsjælland.

20-årige Bidstrup har skrevet under på en lejeaftale med FCN, der gælder for resten af indeværende sæson.

“Mads er en komplet central midtbanespiller med et meget højt niveau og som, på trods af sin unge alder, allerede har prøvet en stor del i fodboldens verden,” siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Mads bringer derfor både kvalitet og erfaring med sig til FC Nordsjælland, og vi forventer, at han vil kunne byde ind fra første dag i vores miljø.”

Bidstrup ser frem til at få mere spilletid, så han kan udvikle sig som spiller.

“Jeg har ledt målrettet efter det sted, hvor jeg kunne udvikle mig bedst nu og her som fodboldspiller, og jeg har været heldig at have mange muligheder på hånden. Men jeg var ikke i tvivl om, at FCN var den bedste af dem og den helt rigtige for mig,” siger Mads Bidstrup til FCN’s hjemmeside og uddyber:

“Miljøet, spillestilen, staben i FCN er virkelig noget, der har trukket i mig. Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme i gang, og jeg kommer til at give alt, hvad jeg har, hver eneste dag på banen for denne her klub og det her hold frem til sommer, og så må vi se, hvad der skal ske derfra.”

“Jeg er i Nordsjælland på lån, og jeg er meget glad for Brentford, men jeg vil ikke udelukke noget på forhånd. Det bedste sted for mig, er det sted, jeg gerne vil være. Og så må vi se, hvor det er efter sommer, når vi forhåbentlig har færdiggjort en god halvsæson sammen for FC Nordsjælland.”

Bidstrup får nummer 18 i FCN, og hans kontrakt med Brentford gælder frem til sommeren 2023.

Mads Bidstrup fik sin fodboldopdragelse i FC København, hvorefter han skiftede til tyske RB Leipzig i 2018, mens han kom til Brentfords B-mandskab i sommeren 2020 og blev forfremmet til førsteholdet året efter.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE