Officielt: FCN sælger profil til norsk klub

0
FC Nordsjælland

Foto: Shutterstock

FC Nordsjælland har lørdag solgt den 22-årige angriber Mads Kristian Hansen til norske Brann.

FC Nordsjælland har valgt at sælge 22-årige Mads Kristian Hansen.

Angriberen er blevet solgt til norske Brann, som han har underskrevet en fireårig aftale med.

“MK kom til FC Nordsjælland, da han var 18 år, og har altid haft en meget professionel tilgang til det at være fodboldspiller. MK er en meget vellidt og varm person, hvorfor det ikke bliver nemt at tage afsked med ham, men jeg er også rigtig glad for, at han har fået denne mulighed,” siger FCN’s fodbolddirektør, Phil Radley, til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Brann kæmpede i sidste sæson med om det norske mesterskab helt til det sidste, hvorfor det er en klub med store ambitioner, hvilket jeg tror, passer rigtig godt til MK. MK føler selv, at det er tid til at slå sine folder ud i en anden klub, og det må man respektere. Det skylder vi ham.”

Hansen nåede at spille 82 førsteholdskampe for FC Nordsjælland.

I Brann får han den tidligere Lyngby Boldklub-cheftræner, Freyr Alexandersson, som cheftræner. Han er tiltrådt i stillingen for kort tid siden.

Mads Kristian Hansen er blevet udstyret med trøje nummer 7 i Brann.

Romano: Antony er meget tæt på United-exit
Romano: Kyle Walker er meget tæt på skifte

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE