FC Nordsjælland har fredag oplyst, at Mohammed Fellah forlader klubben til fordel for norske Sandefjord.
FC Nordsjælland har i dag annonceret, at man har stoppet samarbejdet med 29-årige Mohammed Fellah. Han fortsætter i stedet karrieren i norske Sandefjord.
“Vi ophævede aftalen med Fellah tidligere på måneden for at han kunne finde en ny klub, og det kan vi nu ønske ham tillykke med og takker ham for hans tid i klubben,” siger sportschef Carsten V. Jensen til FCN’s hjemmeside.
Fellah skiftede til FC Nordsjælland fra Esbjerg tilbage i sommeren 2016.