Officielt: FCN snupper endnu en FCM-forsvarer

0
FC Nordsjælland har været på indkøb hos rivalerne FC Midtjylland, hvor de har købt forsvarsspilleren Mads Døhr Thychosen.

FC Nordsjælland har endnu en gang været på forsvarsindkøb i FC Midtjylland. Tidligere hentede man Kian Hansen, og nu har man hentet endnu en forsvarer i form af Mads Døhr Thychosen.

FCN oplyser, at den danske højreback har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2023.

“Mest af alt fortjener Mads at komme ud og spille kontinuerligt. Han har været en værdsat del af FC Midtjylland i mange år, både som menneske og spiller, og han har både bidraget til en DM-titel samt en pokaltriumf,” siger sportschef Svend Graversen til FCM’s hjemmeside og tilføjer:

“Det her var en rigtig god mulighed for Mads, vi fik en god pris, og fairness og loyalitet betyder noget for os i det arbejde, vi laver. Vi takker Mads for alt det, han har gjort og givet FC Midtjylland, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden.”

22-årige Thychosen nåede at spille 37 officielle kampe for FCM, mens han også har spillet 19 kampe for AC Horsens på en lejeaftale. Samlet set står han noteret 48 Superliga-kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE