Officielt: FCN snupper forsvarer i Slovakiet

0

Officielt: FCN snupper forsvarer i SlovakietFC Nordsjælland har styrket forsvaret med 18-årige Ivan Mesik. Han har skrevet under på en femårig kontrakt.

FC Nordsjælland har tirsdag hentet defensiv forstærkning i form af 18-årige Ivan Mesik. Han er hentet i slovakiske Spartak Trnava.

Den slovakiske U21-landsholdsspiller har skrevet under på en femårig kontrakt. Han er glad for skiftet til FCN.

“Jeg er først og fremmest glad for at være her. Jeg har en rigtig god fornemmelse omkring FC Nordsjælland, hvor jeg ved, jeg har gode muligheder for at udvikle mig som spiller og menneske,” siger Ivan Mesik til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Jeg har allerede en tillid til alle, jeg har mødt her i klubben, og det føles som min nye familie. Jeg tror på, at jeg kan tage det næste skridt i min karriere her, og jeg er kommet for at kæmpe for klubben og for holdet.”

“Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det nye kapitel i mit liv, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Spartak Trnava, der har haft en stor andel i, at jeg nu kan stå her i Danmark og Nordsjælland.”

FCN’s sportschef Jan Laursen fortæller, at man udviser rettidig omhu ved at hente Mesik.

“Vores folk har set Ivan i aktion mange gange, og hans niveau, udvikling og potentiale har imponeret os. Vi er dog ikke de eneste, der har opdaget hans kvaliteter, og derfor har vi valgt at udvise rettidig omhu og sikre hans underskrift allerede nu,” siger Jan Laursen til FCN’s hjemmeside og fortsætter:

“Det gør også, at vi i god tid har forberedt os på sommerens transfervindue på denne position, og med den stærke konkurrence om pladserne så er der nu mulighed for, og luft til, at Mesik kan vænne sig til de nye omgivelser.”

Officielt: SønderjyskE forstærkes med OB-duo
Officielt: Inter skiller sig af med duo

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE