FC Nordsjælland har i dag udlejet kantspilleren Oliver Thychosen til 1. divisionsklubben Vejle Boldklub.
Den 23-årige offensivspiller, Oliver Thychosen, har haft vanskeligt ved at tilspille sig en plads i startformationen.
Derfor bliver han nu udlejet til barndomsklubben Vejle Boldklub for resten af sæsonen.
“Jeg ser Oliver som en spiller med X-factor. Han kan gøre det uventede, og spørger du mig, så har han niveau til mere end 1. division. Med lejeaftalen af Oliver sender vi samtidig et signal, at vi går helhjertet efter oprykning,” fortæller VB-sportschef Steen Thychosen, som er onkel til Oliver Tychosen, til Vejles hjemmeside og fortsætter:
“Derudover er det altid glædeligt, at se en tidligere VB-spiller tilbage i trøjen. Vi tror og håber på et godt samarbejde, som alle kommer styrket ud af.”
Oliver Thychosen skiftede til FCN tilbage i 2013.