Officielt: Fekir rykker til Betis

0

Officielt: Fekir rykker til BetisLyons Nabil Fekir, der sidste sommer var tæt på at skifte til Liverpool, har skrevet under på en fireårig kontrakt med Real Betis.

Sidste sommer tydede meget på, at Nabil Fekir ville skifte Lyon ud med Liverpool.

Handlen gik dog i vasken, og i stedet fortsatte offensivspilleren i Lyon. Men nu forlader Fekir dog den franske storklub og rykker til La Liga.

Real Betis meddeler nemlig på sin hjemmeside, at de har skrevet en fireårig kontrakt med den lille tekniker, som altså løber indtil sommeren 2023.

Betis har efter sigende betalt cirka 150 millioner kroner for Fekir, hvilket er et markant mindre beløb end det, som Liverpool var ved at købe ham for sidste sommer.

26-årige Fekir nåede at spille seks sæsoner i Lyon, hvor det i alt blev til næsten 200 optrædener.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE