FC Nordsjælland har tirsdag skrevet kontrakt med Mohammed Fellah, som er hentet på en fri transfer fra Esbjerg fB.
FC Nordsjælland har i dag sikret sig papirer på Mohammed Fellah. Han skifter på en fri transfer fra ligarivalerne Esbjerg fB.
Fellah har underskrevet en treårig kontrakt. Aftalen glæder sportschef Carsten V. Jensen.
“Med Fellah får vi en offensiv spiller med erfaring, som kan give os endnu flere strenge at spille på. Vi har stor tro på, at han kan være en katalysator, der bl.a. med sine særlige offensive kvaliteter kan være med til at forløse potentialet i vores i forvejen talentfulde spillertrup,” fortæller Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Vi glæder os over, at Fellah har tillid til vores projekt og har valgt at komme til FCN, og vi tror på, at vi sammen kan skabe stor udvikling og har de bedste år foran os.”
27-årige nåede at repræsentere Esbjerg i 55 kampe, siden han ankom tilbage i 2013. Den nye spiller i FCN glæder sig til udfordringerne.
“Jeg glæder mig helt vildt til det her nye skridt, jeg tror, at denne filosofi passer mig rigtig godt. FCN er et hold, som gerne vil have bolden meget, og det kan jeg også godt lide,” siger Fellah til FCN’s hjemmeside og fortsætter:
“Det er et spændende projekt med mange unge og talentfulde spillere, både træneren og sportschefen har fortalt mig, at det er nogle meget træningsvillige unge spillere, og jeg glæder mig til at være med til at trække dem i den rigtige retning.”
“I de snakke, jeg har haft med folk i klubben, har de fremstået som meget professionelle og med en helt klar linje for, hvad der skal ske i fremtiden, og hvordan klubben bliver ledet. Det har givet mig en god fornemmelse for, at det her er det rigtige sted for mig, og jeg glæder mig til at skulle tage ansvar og gå forrest.”