Fernando Torres og Atletico Madrid er blevet enige om at forlænge samarbejdet, således de nu har papir på hinanden frem til sommeren 2018.
Fernando Torres er lidt af et ikon i Atletico Madrid, som han har repræsenteret 293 gange med 105 mål til følge. Og trods angriberen er blevet 33 år gammel har parterne valgt at forlænge samarbejdet.
Således oplyser Atletico Madrid, at Fernando Torres nu vil være at finde i klubben frem til sommeren 2018.
Den tidligere Liverpool- og Chelsea-spiller er ikke længere fast mand i hovedstadsklubben, men alligevel fik han 31 La Liga-kampe i sidste sæson.