Det store målmandstalent Alban Lafont er skiftet til Fiorentina på en femårig kontrakt. Han skifter fra Toulouse.
Fiorentina har søgt efter en erstatning for lejesvenden Marco Sportiello. Ham har man nu fundet i det store målmandstalent, Alban Lafont.
Lafont skifter fra Toulouse, og han er blevet udstyret med en femårig kontrakt.
Efter tre sæsoner som førstekeeper i den franske klub, skal den 19-årige målmand altså nu prøve kræfter med Serie A.
Ifølge italienske medier, så har Fiorentina betalt godt 65 millioner kroner for målmanden, der er født i Burkina Faso, men som repræsenterer Frankrigs U19-hold på landsholdsplan, fordi han har en fransk far.