Officielt: Fire spillere takker af i Liverpool

0
Officielt: Fire spillere takker af i Liverpool

Foto: Shutterstock

Liverpool tager afsked med Divock Origi, Loris Karius, Ben Woodburn og Sheyi Ojo, der alle forlader klubben ved deres kontraktudløb denne sommer.

Torsdag morgen har Liverpool taget officiel afsked med fire spillere, der alle forlader Anfield kvit og frit ved deres kontraktudløb denne sommer.

Premier League-storklubben oplyser således på sin hjemmeside, at Loris Karius, Divock Origi, Sheyi Ojo og Ben Woodburn alle takker af.

28-årige Karius har ikke spillet en eneste kamp for Liverpool siden Champions League-finalen mod Real Madrid i 2018, hvor han kostede flere mål.

Den tyske keeper har i stedet tilbragt de seneste sæsoner i andre klubber, hvor han har været sendt ud på lejeophold.

Belgiske Origi har længe været reserve i Liverpool, hvor han dog har leveret gode indhop og scoret flere vigtige mål.

Endelig skiller man sig af med Woodburn og Ojo, som tilsammen blot har spillet 24 kampe for klubbens førstehold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE