Officielt: Fossum skifter til FC Midtjylland

0
Officielt: Fossum skifter til FC Midtjylland

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Midtjylland har mandag annonceret midtbanespilleren Ivan Fossum som ny forstærkning til midtbanen.

FC Midtjylland har styrket midtbanen med en Superliga-kending.

FCM har nemlig sikret sig norske Ivan Fossum, der har en fortid i AaB, som hans kontrakt udløb med denne sommer.

Dermed skifter den 26-årige midtbanespiller også på en fri transfer.

Fossum har skrevet under på en treårig kontrakt med midtjyderne.

Han nåede at spille 137 kampe, score 31 mål og levere 19 assists for AaB.

Graversen: Fossum er dynamisk

“Vi ønsker konkurrence på holdet, og Iver kommer med stor erfaring fra Bundesligaen, det norske landshold og senest AaB, hvor han har lavet mange mål og assists. Som type er han dynamisk og dygtig til at komme i feltet, hvilket er et godt match med vores måde at spille på,” siger sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi går en sæson i møde, hvor vi skal ud at spille en masse fodboldkampe. Det kræver en bred og konkurrencedygtig trup, hvor vi er dækket ind på samtlige positioner på holdet.”

“Derfor glæder vi os nu over, at Iver har skrevet under på en aftale med FC Midtjylland, og så fortsætter arbejdet med at styrke holdet frem imod den nye sæson.”

Fossum: Derfor valgte jeg FCM

“Midtjylland er en fantastisk klub med store ambitioner. Jeg kommer hertil for at vinde titler og spille i Europa, og ud fra de snakke, jeg har haft med ledelsen og Thomasberg, flugter vores fælles mål,” siger Iver Fossum til FCM.dk og fortsætter:

“Jeg har spillet mod Midtjylland mange gange, og jeg ved, der er mange kvalitetsspillere i truppen. Jeg har flere gange tænkt, at det kunne være fedt at være på den anden side, da jeg ser et godt match mellem mine kvaliteter og den måde, klubben spiller på.”

Fossum står desuden noteret for 14 A-landskampe for Norge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE