Officielt: Galatasaray lejer Emre Mor

0
Officielt: Galatasaray lejer Emre Mor

Foto: Celta Vigo

Celta Vigo og Galatasaray er nået til enighed omkring offensivspilleren Emre Mor, som i den kommende sæson bliver udlejet til den tyrkiske storklub.

Det har været en forholdsvis turbulent tid i Celta Vigo for Emre Mor.

Men nu får det dansk-tyrkiske offensivtalent luftforandring, da han skal tilbringe den kommende sæson på leje i tyrkiske Galatasaray.

Samtidig er der en købsoption med i lejeaftalen, som Galatasaray altså kan benytte, hvis de permanent ønsker at hente Mor, der siden sommeren 2017 har optrådt for Celta Vigo.

Den lille tekniker er selv særdeles begejstret for, at han i minimum det næste år skal tørne ud for Galatasaray.

“At komme til Galatasaray har været en stor drøm for mig, og nu er den endelig gået i opfyldelse. Jeg er meget glad for at være her,” siger Mor ifølge Galatasarays hjemmeside.

22-årige Mor blev for alvor kendt i Danmark, da han i 2015/2016-sæsonen spillede en række fremragende kampe for FC Nordsjælland, hvilket banede vejen for et skifte til Dortmund.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE