
Foto: Shutterstock
Manchester United har lørdag solgt Alejandro Garnacho til ligarivalerne Chelsea FC.
Kantspilleren koster efter sigende 40 millioner pund, svarende til cirka 345 millioner kroner.
Argentinske Garnacho var røget ud i kulden hos Manchester United under den nyeste manager, Rúben Amorim.
Garnacho har underskrevet en kontrakt, der gælder til sommeren 2032.
Han nåede at spille 144 kampe for Manchester United med 26 mål og 22 assists til følge.
Alejandro Garnacho blev hentet til Manchester Uniteds ungdomsakademi fra Atletico Madrid i februar 2020. I januar 2022 blev han forfremmet til førsteholdet.