Officielt: Gouffran gennemfører skift til Newcastle

0

Newcastle UnitedNewcastle fortsætter deres rov i Le Championnat med Yoan Gouffran fra Bordeaux. Efter et bestået lægetjek har franskmanden skrevet under på en lang kontrakt.

Newcastle har efterhånden dannet en fransk koloni i truppen, efter at de nu har skrevet kontrakt med Yoan Gouffran, der kommer til  for en uoplyst transfersum.

Han støder til truppen, der i forvejen tæller franskmændene Yohan Cabaye, Hatem Ben Arfa, Mapou Yanga-Mbiwa, Romain Amalfitano, Sylvain Marveaux, Gabriel Obertan og Mathieu Debuchy.

Yoan Gouffran kommer fra Bordeux i Le Championnat, som han var med til at vinde med klubben i sæsonen 2008/2009. Gouffran har fået en lang aftale gældende for fire og et halvt år.

“Jeg er meget stolt over at have skiftet til denne fantastiske klub. Igennem de sidste par år har jeg nydt ethvert øjeblik af min tid hos Bordeaux, men alle gode ting må komme til en ende, og det var tiden en ny udfordring for mig,” siger Gouffran til Newcastle’s hjemmeside.

Yoan Gouffran har siden 2008 spillet i Bordeaux, hvor han har optrådt 179 kampe og scoret 40 for for den franske klub. Han får trøjenummer 11 i Newcastle.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE