Officielt: Harry Kane forlænger med Tottenham

0

TottenhamTottenhams målfarlige angriber, Harry Kane, har i dag forlænget sin kontrakt med klubben. Den nye aftale løber til 2022.

Tottenhams angriber Harry Kane har i dag sat sin underskrift en ny kontrakt med klubben. Den gælder frem til sommeren 2022.

Kane har fået sin fodboldopdragelse i Spurs, og i vinteren 2015 underskrev han en kontraktforlængelse, der dengang var gældende til 2020.

Men den aftale er altså et år efter blevet forlænget med to år yderligere.

“Udviklingen er gået meget stærkt. Jeg brød igennem på holdet, scorede i Europa League og så i Premier League, i store kampe, en pokalfinale og nu har jeg fået en ny kontrakt. Der er sket en masse,” siger Harry Kane til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Det er gået meget stærkt, og jeg har ikke haft tid til at tage det så meget til mig, fordi det hele tiden har været videre til det næste. Selv nu, hvor jeg har underskrevet en ny kontrakt, er det videre til de næste mål – at arbejde hårdt og blive bedre. Det næste skridt for os som hold er, at vi skal begynde at vinde trofæer.”

23-årige Kane har hidtil scoret 70 mål i 137 kampe, hvoraf han scorede 21 mål i forrige sæson og 25 mål i sidste sæson, hvor han samtidig blev Premier League-topscorer.

I denne sæson har han siddet ude med en skade i fem ligakampe, men efter at han er vendt tilbage, har han scoret tre mål, så han nu er oppe på fem ligascoringer i indeværende sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE