Officielt: Helgason skifter til Horsens

0

Officielt: Helgason skifter til HorsensAC Horsens har forstærket sig med 27-årige forsvarsspiller, Elfar Freyr Helgason, der er udlejet fra Breidablik.

AC Horsens har fredag styrket defensiven i form af den 27-årige forsvarsspiller Elfar Freyr Helgason fra islandske Breidablik.

Helgason har signeret en lejeaftale, som løber i resten af indeværende sæson.

“Elfar Freyr Helgason er en rigtig dygtig forsvarsspiller med et kæmpe potentiale, og jeg er ikke i tvivl om, at han kan hjælpe os fra dag ét. Vi har set mange kampe, hvor han har været i aktion, og vi har fået rigtig gode referencer på ham fra diverse trænere,” siger Horsens-manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han har været med til at skabe en fantastisk defensiv for Breidablik FC, der har lukket meget få mål ind i de sidste to år, og sammen skal vi gøre ham endnu bedre, hvilket vi glæder os sindssyg meget til.”

Helgason var i Randers FC tilbage i 2013, hvor han dog aldrig fik sin debut på førsteholdet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE