Manchester United har netop annonceret, at Ander Herrera skifter til klubben fra Athletic Bilbao. Han har skrevet en fireårig kontrakt.
Ander Herrera skifter til Manchester United, efter at han selv har indfriet sin frikøbsklausul i Athletic Bilbao.
Den 24-årige spanier har skrevet under på en fireårig kontrakt med United.
“Ander er en fantastisk talentfuld spiller, med stor energi og kreativitet. Jeg tror, at han vil være et af de mest lovende talenter i Spanien, og jeg tror også, at han vil blive et hit blandt klubbens fans. Jeg er taknemmelig for, at han har valgt at skifte til Manchester og blive en del af klubbens fremtid. Jeg ser frem til at se ham i aktion på vores sommertour i USA,” fortæller assistenttræner Ryan Giggs til klubbens hjemmeside.
Hovedpersonen selv, Ander Herrera, glæder sig naturligvis til de nye udfordringer.
“At skrive under med Manchester United er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har spillet på Old Trafford for Athletic Bilbao i Europa League, og det var ét et min karrieres højdepunkter. Jeg kan ikke vente til at skulle repræsentere Manchester United. Jeg vil aldrig glemme min tid i Bilbao, og jeg vil også takke klubbens fans og staben for al deres support. Jeg ønsker også mine nu tidligere holdkammerater alt godt i fremtiden,” fortæller Ander Herrera.
United har angiveligt betalt omkring 270 millioner kroner for midtbanespilleren.