Officielt: Hoffenheim og cheftræner skilles

0

Officielt: Hoffenheim og cheftræner skillesHoffenheim har valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Alfred Schreuder, da parterne var uenige om retningen, oplyser klubben.

Hoffenheim skal på jagt efter en ny cheftræner, eftersom Alfred Schreuder tirsdag har forladt trænerposten.

Det sker efter en gensidig aftale, oplyser klubben.

“Vi havde forskellige holdninger til vigtige sager, så det giver ikke mening at arbejde sammen i resten af sæsonen,” siger Hoffenheims direktør, Alexander Rosen, til klubbens hjemmeside.

47-årige Schreuder nåede at stå i spidsen for holdet i 33 kampe, siden han blev ansat i sommeren 2019.

I øjeblikket indtager Hoffenheim en syvendeplads i Bundesligaen.
Desuden har holdet to danskere i truppen i form af Robert Skov og Jacob Bruun Larsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE