Hoffenheim har været på cheftræner-rov hos Bayern München, hvor de har sikret sig 38-årige Sebastian Hoeness.
Bayern Münchens cheftræner for andetholdet, 38-årige Sebastian Hoeness, er udpeget som ny cheftræner i Hoffenheim.
Hoeness førte andetholdet frem til en førsteplads i 3. Liga i sidste sæson.
Han har skrevet under på en aftale, der gælder frem til sommeren 2023.
“Vi har været i dialog med Sebastian i lang tid, fordi vi er imponerede over hans arbejde. Hans filosofi matcher vores egen strategi perfekt,” siger sportsdirektør Alexander Rosen til klubbens hjemmeside.
Hoffenheim har danskerne Robert Skov og Jacob Bruun Larsen i truppen.