Officielt: Hollandsk back forlader AaB

0

AaBHollandske Donny Gorter får ikke sin lejeaftale med AaB forlænget, hvorfor han forlader det nordjyske efter sæsonen.

Da Jakob Ahlmann fik sin sæson ødelagt af en korsbåndskade, hentede AaB Donny Gorter ind som erstatning på venstrebacken.

Hollænderen blev dog selv ramt af en knæskade i efterårssæsonens allersidste kamp, og sidenhen er det ikke blevet til flere kampe for AZ-lejesvenden.

Og flere kampe i den rød-hvide trøje bliver det ej heller til for Goorter i fremtiden. Han får nemlig ikke sin lejeaftale forlænget.

”Donny var indtil sit uheld i Portugal i december en strålende spiller for os, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover,” siger sportsdirektør Allan Gaarde til AaB’s hjemmeside.

Donny Gorter vender således hjem til AZ Alkmaar, hvor han endnu har et år tilbage af sin kontrakt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE