
Foto: Unisport
FC København har i dag forlænget med 19-årige Carlo Holse. Den unge angriber har forlænget sin kontrakt, så den nu gælder frem til sommeren 2022.
FCK meddeler samtidig, at man har indgået et samarbejde med Esbjerg fB, som betyder, at Holse er udlejet til EfB for resten af indeværende sæson.
“Nu får han en rigtig god mulighed for at spille mere Superliga-fodbold i Esbjerg, som har et stærkt hold og en god organisation,” siger Solbakken til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Det er en rigtig god løsning for alle parter, og det vil helt sikkert give Carlo et løft, at han får flere kampminutter på højt plan.”
Holse står indtil videre noteret for 29 kampe for FC Københavns førstehold, hvor han samtidig har scoret fire mål.