AC Horsens har sikret sig oprykning til Superligaen, og nu har klubben også sikret sig Moses Opondo permanent.
AC Horsens vender tilbage til Superligaen i den nye sæson, og nu har man allerede købt sin første forstærkning.
Der er tale om en kending i klubben, eftersom at det er lejesvenden Moses Opondo, som man har købt fri af kontrakten i OB.
Horsens har nemlig besluttet sig af den købsoption, der var i lejeaftalen med OB.
Opondo har signeret en kontrakt, der gælder til sommeren 2026.
“Vi forberedte os godt med en købsoption i lejeaftalen, og den har vi nu valgt at indfri på baggrund af Moses Opondos præstationer i den gule trøje,” Niels Erik Søndergård, der er talentchef i klubben, til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er en dynamisk spiller med masser af power, og han har været kampafgørende i slutspillet. Vi er ikke i tvivl om, at han også fremadrettet bliver en gevinst for AC Horsens.”