AC Horsens har sikret sig angriberen Oliver Drost på en fri transfer. Han vender tilbage til klubben, og han har fået en kontrakt frem til sommer.
Oliver Drost har tidligere tørnet ud for AC Horsens, og nu vender angriberen for en stund hjem til mandskabet.
Han har skrevet under på en kort kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.
Han er skiftet på en fri transfer, og han har senest spillet for Kolding IF.
“Vi er selvfølgelig glade for, at Oliver Drost bliver en del af truppen igen, for vi kender hans kvaliteter på og udenfor banen og ved, at han kan bidrage fra dag ét. Han har ikke spillet i et stykke tid, og vi har lavet en halvårig aftale for at se tingene an. Vores trup er nu på plads, og vi er både stolte og tilfredse med den,” fortæller AC Horsens’ manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
Da Drost sidst var i klubben spillede han halvandet år i klubbet.