Hull har fravalgt at forlænge kontrakterne med seks af holdets spillere. Det betyder, at de ryger på fri transfer denne sommer.
Hull forlader Premier League til fordel for Championship, da holdet netop er rykket ned.
Det betyder samtidig, at der skal foretages en udskiftning i spillertruppen. Holdet tager derfor afsked med seks spillere, der ikke får deres kontrakter forlænget.
Der er tale om Liam Rosenior, Paul McShane, Yannick Sagbo, Maynor Figueroa, Steve Harper og Joe Dudgeon, oplyser Hull på klubbens hjemmeside.
Derimod er managerens søn, Alex Bruce, sammen med midtbanespilleren Stephen Quinn blevet tilbudt en ny kontrakt.
McShane forlader Hull, efter at have repræsenteret klubben i 136 kampe. For Rosenior gælder det 161 kampe i Hull-trøjen.