Real Madrid har i dag officielt præsenteret Malagas 21-årige Isco som klubbens nye offensive midtbanespiller.
Real Madrid kunne i dag meddele på sin hjemmeside, at man har sikret sig papirer på Malaga-profilen, 21-årige Isco.
Isco har sat sin underskrift på en femårig kontrakt med kongeklubben.
Han skifter til Madrid-klubben efter to succesfulde sæsoner i Malaga. Inden da repræsenterede han Valencia.
Real Madrid har kæmpet en brag kamp med Manchester City om Iscos underskrift, men det var altså spanierne, der vandt dette transfer-opgør.