Real Madrid og offensivspilleren Isco har i dag forlænget kontrakten, så den gælder helt frem til sommeren 2022.
I sidste uge fortalte klubbens præsident Florentino Perez at den spanske landsholdsprofil Isco allerede havde signeret en kontraktforlængelse, og at man nu blot ventede på at annoncere aftalen.
I dag har Real Madrid så annonceret kontraktforlængelsen samt den længde med offensivprofilen.
Offensivspilleren har skrevet under på en ny aftale, som gælder frem til sommeren 2022.
Isco skiftede til Real Madrid fra Malaga tilbage i sommeren 2013, og hans oprindelige kontrakt stod til at udløbe næste sommer.