Der sker ting og sager i London-klubben Tottenham Hotspur, der i går kunne præsentere André Villas-Boas som ny træner. Gylfi Sigurdsson er ny mand i klubben.
Midtbanespilleren Gylfi Sigurdsson er nu officielt Tottenham Hotspur-spiller, hvilket ender rygterne omkring den 22-årige islænding. Spilleren ankommer til London fra tyske Hoffenheim.
Trods skiftet fra Tyskland er Sigurdsson absolut ikke en ukendt faktor i Premier League, efter han i foråret havde et særdeles succesfuldt lejeophold hos Swansey City.
Her imponerede han med 19 kampe og syv mål, og var dermed en stor del af Swanseas flotte ligaplacering.
Under sit ophold i Swansea blev den offensive midtbanespiller hædret som Månedens spiller i Premier League. Han var også sat i forbindelse med en genforening med tidligere Swansea-manager Brendan Rogders i Liverpool.