Officielt: Juventus køber Vlahovic i stor handel

0
Officielt: Juventus køber Vlahovic i stor handel

Foto: Shutterstock

Juventus har købt Dusan Vlahovic af ligarivalerne Fiorentina. Prisen lyder angiveligt på 75 millioner euro, svarende til omkring 558 millioner kroner.

Juventus har haft det store checkhæfte fremme for at sikre sig angriberen Dusan Vlahovic, som er købt hos ligarivalerne Fiorentina.

Juve har efter sigende betalt 75 millioner euro, svarende til cirka 558 millioner kroner for den 22-årige serber.

Det betyder samtidig, at han er det fjerdedyreste indkøb i klubbens historie efter Matthijs de Ligt, Gonzalo Higuain og naturligvis Cristiano Ronaldo som den dyreste.

Dusan Vlahovic er blevet udstyret med trøje nummer syv, samt en kontrakt frem til sommeren 2026.

I indeværende sæson har han scoret 17 mål i 21 Serie A-kampe for Fiorentina. Totalt set har han scoret 49 mål i 108 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE