
Foto: Shutterstock
Juventus har i dag sagt farvel til tre spillere. Det drejer sig om Paulo Dybala og Federico Bernardeschi samt lejesvenden Alvaro Morata.
28-årige Dybala forlader Den Gamle Dame efter 293 kampe, 115 mål og 48 assists samt 12 trofæer for klubben.
Hans kontrakt udløber og parterne er ikke blevet enige om en forlængelse.
Det samme gælder for Federico Bernardeschi, der blev købt i Fiorentina i 2017 for cirka 300 millioner kroner.
Den 28-årige italienske landsholdsspiller nåede at spille 183 kampe, score 12 mål og levere 20 assists.
Derudover forlader Alvaro Morata også klubben. Han var lejet i spanske Atletico Madrid, og den aftale forlænges heller ikke.
Han har været udlejet i de sidste to sæsoner. Han spillede i den periode 92 kampe, scorede 32 mål og leverede 21 assists.
29-årige Moratas kontrakt med Atletico Madrid løber til sommeren 2023.