Officielt: Kortegaard stopper karrieren

0

Officielt: Kortegaard stopper karrierenDen 26. august i år stopper Thomas Kortegaard sin karriere, på grund af sygdom. Dermed bliver kampen mod AaB hans sidste.

Den 35-årige AC Horsens-spiller Thomas Kortegaard spiller sin sidste fodboldkamp den 26. august, når klubben møder hans tidligere klub AaB i Superligaen.

Kortegaard havde gerne fortsat karrieren, men en kræftsygdom betyder, at han er nødt til at stoppe.

Han er blevet behandlet for modersmærke-kræft, som har givet ham gener, som betyder, at han ikke kan yde sig maksimale.

Klubben oplyser, at kræften er kureret, men at nervesmerter og følelsesløshed i den ene arm har vanskeliggjort at komme tilbage i top form.

“Når jeg har ondt i armen, slækker jeg på mit niveau, og især i min alder er de sidste procenter vigtige. Jeg kan ikke længere nå den overligger, jeg gerne vil, og derfor har jeg valgt at trække stikket,” siger Kortegaard til klubbens hjemmeside, og ser tilbage på mange gode år i AC Horsens.

“Jeg havde spillet relativt mange kampe for AaB, men jeg savnede fast spilletid på den samme position, og jeg tog til AC Horsens i forbindelse med kontraktudløb.”

“Det var virkelig noget helt andet, for det var old school fodbold og et helt andet miljø, end jeg var vant til.”

“I AC Horsens fik jeg virkelig fornemmelsen af, at man gad hinanden, og vi havde en familiær fornemmelse af, at man kunne regne med hinanden og kom hinanden ved, hvilket jeg lynhurtigt fandt ind i.”

“I dag er det også det, jeg gerne vil stå for; at man bekymrer sig om hinanden og tager hånd om hinanden.”

“Dengang var jeg en del af et hold med fede fællesskabstyper, og vi kunne sidde 20 spillere og rafle ved det samme bord om søndagen efter en kamp, for vi ville gerne fællesskabet.”

“Jeg kom som en ung gut og fra et udpræget elitemiljø, hvor jeg passede mig selv, og her var en mangfoldig klub, hvor der var plads til alle, og folk blev inkluderet i fællesskabet.”

Kortegaard nåede at spille 23 kampe for AaB, som var hans barndomsklub, inden han i 2008 skiftede til AC Horsens. Siden da har han spillet 306 kampe, scoret 19 mål og lagt op til 32 mål for holdet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE