Celta Vigo og Michael Krohn-Dehli har i dag fået ny cheftræner. Den nye mand i spidsen er Eduardo Berizzo. Han erstatter Luis Enrique.
I sidste uge valgte Luis Enrique at forlade Celta Vigo efter en fremragende sæson i klubben.
Nu er afløseren på plads for den nyudnævnte FC Barcelona-cheftræner.
Michael Krohn-Dehli og resten af truppen vil blive ledet af Eduardo Berizzo, der kommer til klubben fra chilenske klub O’Higgins.
Berizzo har skrevet under på en toårig aftale med Celta Vigo. Den 44-årige argentiner er et kendt ansigt i klubben, idet han selv spillede for holdet i perioden 2001 til 2005, hvor han nåede over 100 kampe.
Tidligere har ’Toto’ Berizzo trænet O’Higgins og Estudiantes, mens han også har været assistenttræner på det chilenske landshold.