Lazio annoncerer i dag, at man har hentet den nu tidligere Anderlecht-profil, Lucas Biglia, til den italienske hovedstad, og givet ham fem år i klubben.
Lazio har efterhånden fået etableret sig som et af de helt store hold i den italienske Serie A, og denne status kræver naturligvis, at man skal forsøge at forstærke sig konstant.
Det har Lazio nu gjort i dag, da den italienske klub officielt meddeler, at man har skrevet med den 27-årige midtbanespiller, Lucas Biglia.
Tilmed kan klubben bekræfte, at man har udstyret argentineren med en kontrakt som holder ham på Stadio Olimpico for de næste fem år.
27-årige Lucas Biglia kom til Anderlecht i 2006 og nåede siden hen over 200 kampe for klubben. Desuden har han ti landskampe for Argentina på CV’et.