
Foto: Shutterstock
Den danske målmand, Daniel Iversen, forlader engelske Leicester City for en stund.
Den 23-årige keeper skal nemlig passe stængerne for belgiske Oud-Heverlee Leuven, som han har indgået en etårig lejeaftale med.
Iversen skiftede til Leicester i 2016, og siden da har han været udlejet til Rotherham og Oldham.
En række bejlere fra Championship havde meldt sig på banen denne gang, men danskeren foretrak altså et skifte til belgisk fodbold.
Hans nuværende kontrakt gælder frem til 2025.