RB Leipzig har været på indkøb i søsterklubben RB Salzburg, hvor man har købt den 20-årige ungarer, Dominik Szoboszlai.
Midtbanetalentet Dominik Szoboszlai har sin fremtid på plads, og den ligger fortsat i RB-koncernen.
Ifølge rygtebørsen har flere store klubber været ude efter ham, men den ungarske landsholdsspiller har valgt at skifte fra RB Salzburg til søsterklubben RB Leipzig.
Den 20-årige midtbanespiller har skrevet kontrakt frem til sommeren 2025. Transfersummen lyder på 20 millioner euro, svarende til godt 150 millioner kroner.
Han står noteret for 26 mål samt 34 assists i 82 kampe for RB Salzburg.
Ifølge rygterne var store klubber som Real Madrid, Bayern München og Arsenal blandt bejlerne til landsholdsspilleren.