Lille har sikret sig Rony Lopez på en lejeaftale sæsonen ud, mens Morgan Amalfitano kommer til på en fri transfer fra West Ham.
Lille har været et smut på transfermarkedet og sikret sig to forstærkninger frem mod forårssæsonen.
I AS Monaco har de lejet den 20-årige midtbanespiller, Rony Lopez, der faktisk har en fortid i netop Lille.
Brasilianeren var nemlig i klubben på lån fra Manchester City i sidste sæson, inden Monaco smed mere end 60 millioner kroner efter ham i sommer.
Rony Lopez er dog ikke blevet en succes i fyrstedømmet, hvorfor han nu vender tilbage til Stade Pierre-Mauroy på en lejeaftale sæsonen ud.
Også 30-årige Morgan Amalfitano skifter til Lille, hvor han har fået en kontrakt frem til sommeren 2018.
Offensivspilleren kommer til Ligue 1-klubben på en fri transfer, efter hans kontrakt med West Ham blev ophævet i oktober måned.