Officielt: Lindegaard forlænger i United

0

Officielt: Lindegaard forlænger i UnitedDanske Anders Lindegaard har forlænget sin kontrakt i Manchester United på en fireårig kontrakt. Han kan se frem til en stor målmandsduel med David De Gea.

Den danske landsholdsmålmand Anders Lindegaard har forlænget sit samarbejde med Manchester United for de kommende fire år. Dermed bliver han i klubben frem til slutningen af sæsonen 2015/2016.

Lindegaard skiftede til United i januar 2011 og har fået i alt 14 kampe for førsteholdet før en ærgerlig knæskade satte stopper for Lindegaard for resten af sæsonen, hvilket også kostede en potentiel startplads for Danmark ved EM-slutrunden i juni.

“Jeg er meget tilfreds med at have skrevet under på en ny kontrakt. Jeg er glad og stolt at manageren har vist den tiltro i mig som har har, ved at give mig en ny kontrakt,” udtaler den tidligere OB og Aalesund-målmand.

Lindegaard er udset som reserve for David De Gea, som efter en dårlig start i klubben i sidste sæson har løftet sit niveau betragteligt hen mod slutningen af sæsonen. Men Lindegaard kan sandsynligvis få spilletid i mindre turneringer.

Anders Lindegaard har spillet fem landskampe for Danmark, hvoraf tre er vundet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE