
Foto: Liverpool FC
Tilbage i maj måned i år blev Harvey Elliott den yngste spiller til at debutere i Premier League nogensinde.
Elliott blev indskiftet for Fulham i en alder af kun 16 år og 30 dage.
Nu rykker Harvey Elliott et skridt højere op på karrierestigen. Han er nemlig skiftet til Liverpool FC, som har hentet ham på en permanent kontrakt.
Den 16-årige kantspiller har allerede spillet sin første kamp for Liverpool.
Det skete her til aften, da han fik de sidste 11 minutter på banen i venskabskampen mod Napoli, som endte med et 3-0-nederlag til The Reds.