Liverpool bekræfter, at de er nået til enighed om en aftale med forsvarsspilleren, Joel Matip, der skifter fra Schalke 04 på en fri transfer til sommer.
Vinterens transfervindue lukkede for 15 dage siden, hvorfor klubberne nu i stedet arbejde frem mod sommerens vindue, der åbner i juli måned.
Og her har Liverpool allerede sit første indkøb klar. The Reds bekræfter nemlig i dag, at de er nået til enighed med Joel Matip om en kontrakt.
Den 24-årige forsvarsspiller skifter til Anfield Road fra Schalke 04, hvor hans kontrakt står til at udløbe efter denne sæson. Tyskerne har længe prøvet at forlænge med Joel Matip, men altså uden held.
Camerouneren, der også kan spille på midtbanen, kom til Schalke 04 i år 2000 som ungdomsspiller. Han har siden optrådt mere end 200 gange i den blå trøje.