Liverpool FC har indgået en aftale med Dominic Solanke, der skifter til klubben, når hans kontrakt udløber med Chelsea.
Chelseas 19-årige spiller, Dominic Solanke, skifter til ligarivalerne fra Liverpool FC.
Solanke har kontraktudløb med Chelsea om en måned, og derfor skifter han til The Reds.
Angriberen er udviklet i Chelsea, og derfor skifter han ikke på en fri transfer, men Liverpool skal sandsynligvis betale omkring 25 millioner kroner for ham i udviklingspenge til London-klubben.
Liverpool oplyser ikke, hvor lang en kontrakt Solanke har skrevet under på.