Officielt: Liverpool henter Sporting-stopper

0

LiverpoolLiverpool har i dag sikret sig den portugisiske forsvarsspiller Tiago Ilori, som denne morgen har skrevet under på en kontrakt. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Liverpool har på det seneste været kædet sammen med to prominente forsvarsnavne; nemlig Mamadou Sakho og Tiago Ilori. Nu er sidstnævnte på plads i klubben.

Således meddeler Liverpool på deres officielle hjemmeside, hvor den engelske klub har skaffet sig nogle udtalelser fra den 20-årige spiller.

”Det føles fantastisk at være Liverpool-spiller – at komme til Premier League har altid været en drøm for mig,” udtaler Ilori til Liverpools hjemmeside og fortsætter:

”Jeg kender klubbens historie og Premier League er den bedste liga i verden efter min mening. Liverpool har et rigtig godt hold og jeg tror, at dette er stedet for mig lige nu,” tilføjer han.

20-årige Tiago Ilori, som skifter fra Sporting Lissabon, bliver dermed Brendan Rodgers’ sjette køb denne sommer, da Kolo Toure, Iago Aspas, Luis Alberto, Simon Mignolet og Aly Cissokho tidligere er kommet til.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE