
Foto: Shutterstock
Liverpool oplyste tidligere på ugen, at duoen Daniel Sturridge og Alberto Moreno ikke ville få forlænget deres kontrakter, som udløb efter denne måned.
Nu følger syv andre spillere efter duoen.
Liverpool oplyser nemlig, at reservemålmanden Adam Bogdan heller ikke får forlænget sin kontrakt, mens 23-årige Connor Randall, som opnåede otte førsteholdskampe ligeledes forlader klubben.
Bogdan nåede blot at stå seks førsteholdskampe for klubben, siden han ankom tilbage i 2015.
Herudover siger man også farvel til akademispillerne Juanma, Conor Masterson, Glen McAuley, Corey Whelan og Ben Williams.
Derimod har klubben tilbudt kontraktforlængelser til Bobby Adekanye, Daniel Atherton, George Johnston, Abdi Sharif samt Edvard Tagseth.