Liverpool har nu fået transferen af Sevillas 20-årige offensivspiller Luis Alberto på plads. Han har skrevet under på en kontrakt af længerevarende karakter.
Liverpool fortsætter med at udvide deres flok af spanske spillere. Tidligere hentede de Iago Aspas, og nu har de færdiggjort handlen af Sevillas blot 20-årige Luis Alberto.
Den talentfulde Luis Alberto kan benyttes over alt i frontlinjen og tilfører dermed dybde til Liverpool offensiv, som sandsynligvis bliver uden klubtopscoreren Luis Suarez, der ser ud til at smutte.
Sidste sæson var Luis Alberto lejet ud til Barcelonas B-hold i Segunda Division, hvor det blev til stor succes med elleve mål og hele 17 assists i samlet set 38 kampe. Selvom Barcelona havde en option på køb, valgte de ikke at gøre brug af den.
”Vi er alle glade for at Luis har besluttet sig til skifte til Liverpool. Han har den korrekt fodboldprofil og mentalitet til at være en Liverpool-spiller,” siger Liverpool-manager Brendan Rodgers til klubbens hjemmeside og fortsætter:
”Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham for at udvikle hans talent, og han støder til en gruppe af unge, spændende spillere i vores klub,” siger en tilfreds manager.
20-årige Luis Alberto kommer nok ikke til at føle sig helt alene i England, da Liverpools trup har spanierne Luis Enrique, Pepe Reina, Suso, Dani Pacheco og Iago Aspas.