Officielt: Mainz-angriber på plads i Crystal Palace

0
Officielt: Mainz-angriber på plads i Crystal Palace

Foto: shutterstock.com

Den franske Mainz-angriber Jean-Philippe Mateta er nu officielt skiftet til Premier League-klubben Crystal Palace, som har lejet ham i halvandet år.

Premier League-mandskabet Crystal Palace har flere offensive profiler på holdkortet, blandt andet Wilfried Zaha og Eberechi Eze.

Nu har Roy Hodgson og co. imidlertid fået tilgang af endnu en offensivspiller, nemlig Jean-Philippe Mateta fra Mainz, der skifter på en lang lejekontrakt.

Det meddeler Palace på klubbens hjemmeside, hvor det samtidig oplyses, at lejeopholdet altså står til at slutte efter 2021/22-sæsonen.

Premier League-klubben har desuden også fået inkluderet en købsoption på den 23-årige angriber i aftalen med Mainz.

Franske Mateta skiftede fra Ligue 1 og Lyon til Mainz tilbage i 2018, og han har kontrakt med Bundesliga-bundholdet frem til sommeren 2022, hvor hans lejeophold hos Palace altså også slutter.

Jean-Philippe Mateta har spillet 71 kampe for Mainz, hvori det er blevet til 27 mål for angriberen, der har spillet 12 ungdomslandskampe for Frankrig.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE