
Foto: Shutterstock
Manchester City er gennem de sidste fire år blevet undersøgt for brud på Financial Fair Play-reglerne, og nu har sagen taget en alvorlig drejning.
Premier League oplyser mandag, at Manchester City anklages for 100 brud på reglerne fordelt på en periode på ni sæsoner fra 2009/2010-sæsonen.
Den første sigtelse handler om, at Manchester City ikke skulle have oplyst et retvisende billede af klubbens økonomi, især når det gælder indtægter og driftsomkostninger.
Den anden sigtelse omhandler, at klubben ikke har inkluderet samtlige detaljer om løn til managere og spillere i kontrakterne. Det skulle være sket gennem en årrække og i mange tilfælde.
De tredje sigtelse lyder på at Manchester City ikke skulle have overholdt UEFA’s regler i forhold til klublicens- og Financial Fair Play-reglerne.
Den fjerde sigtelse fortæller, at City i flere tilfælde ikke har overholdt reglerne om rentabilitet og bæredygtighed, hvilket betyder et sundt regnskab, hvilket kræves ifølge reglerne.
Den femte sigtelse handler om at City fra december 2018 til dags dato ikke har samarbejdet og bestået Premier League på rette vis i ligaens undersøgelser af ovenstående, hvilket også gælder levering af dokumenter og oplysnger i god tro.
Ifølge Mirror og The Times kan Manchester City risikere en pointstraf, hvis klubben bliver kendt skyldig i overtrædelserne.
I 2020 fik Manchester City omstødt en toårig udelukkelse fra europæiske klubturneringer af CAS, efter at UEFA havde afgjort, at City begik alvorlige overtrædelser af FFP-reglerne mellem 2012 og 2016 i første omgang.
Premier League oplyser, at de ikke har flere kommentarer på nuværende tidspunkt.