Manchester United har i dag præsenteret venstrebacken, Luke Shaw. Den 18-årige back har sat sin underskrift på en fireårig aftale med klubben.
Manchester United har længe været på jagt efter Southamptons 18-årige stortalent, venstrebacken Luke Shaw.
I dag blev Shaw så endelig præsenteret hos “The Red Devils”. Den talentfulde back har skrevet under på en fireårig kontrakt med United.
“Luke er en rigtig talentfuld, ung venstreback med et kæmpe potentiale. Han har udviklet sig voldsomt i sin tid i Southampton, og han har alle forudsætninger for at blive en klassespiller,” fortæller Manchester Uniteds assistenttræner Ryan Giggs til klubbens hjemmeside, og han uddyber:
“Jeg er glad for, at han har sluttet sig til Manchester United, og jeg er sikker på, at det er den rigtige klub for en ung spiller, at fortsætte sin udvikling og med tiden realisere potentialet.”
Ifølge flere engelske medier har Manchester United betalt omkring 310 millioner kroner for Shaw.
Southampton oplyser, at salget af Shaw er det største i klubbens historie.